Logotype

Book hotel

FutureLeader@Scandic.jpg

Scandic satser på medarbejdere med lederpotentiale

Pressemeddelser | Udvikling & karriere | 25 jun, 2024 | 09:31 CEST
 
Torsdag aften dimitterede 20 potentielle ledere fra Scandic interne talentudviklings-program FutureLeader@Scandic. I Scandic vil man nemlig løfte de medarbejdere, der kan noget helt særligt, lyder det fra HR Direktør, Anne Mette Pedersen. 

Torsdag aften dimitterede 20 potentielle ledere fra Scandic interne talentudviklings-program FutureLeader@Scandic. I Scandic vil man nemlig løfte de medarbejdere, der kan noget helt særligt, lyder det fra HR Direktør, Anne Mette Pedersen. 

Ti måneders intensiv undervisning kulminerede i sidste uge, da 20 af Scandics medarbejdere dimitterede fra Scandics nye interne talentudviklings-program FutureLeader@Scandic. Programmet henvender sig til medarbejdere, der har potentiale til at udvikle sig til at blive ledere i Scandic. Blandt dimittenderne findes en bred repræsentation af Scandic-medarbejdere, der daglig besidder stillinger i f.eks. reception, restaurant, køkken og housekeeping på Scandics hoteller over hele landet. Fælles for alle deltagere i programmet er dog, at de endnu ikke har en manager-rolle i Scandic, men at de har et brændende ønske om at få det. 

- Vi har nogle virkelig dygtige medarbejdere, der har et ønske om – og ikke mindst potentialet til at blive fremtidige ledere. Med FutureLeader@Scandic løfter vi deres evner til et nyt niveau ved at ruste dem til lederrollen og vise dem, at vi tror på, at de har, hvad der skal til, fortæller Anne Mette Pedersen, HR Direktør i Scandic Danmark. 

Talentudviklings-programmet varer ti måneder og forbereder deltagerne på en alsidig rolle som ledere gennem fire undervisningsmoduler, der er bygget op omkring at lede sig selv, at lede teams og at udvikle forretningsforståelsen, samt et crosstraining-forløb på tværs af landegrænser. Deltagerne indstilles efter den årlige performance-samtale, hvor deres leder identificerer top performing medarbejdere med potentiale for ledelse og inviterer disse til at ansøge om deltagelse i FutureLeader@Scandic.  

- Vores deltagere har vidt forskellig baggrund og spænder bredt i både alder, nationalitet og stillinger, men de har alle sammen det til fælles, at de gerne vil udvikle sig og blive gode ledere – og det vil vi gerne hjælpe dem med, fortæller Anne Mette Pedersen, HR Direktør i Scandic Danmark. 

Efter ti måneder i talentudviklings-programmet, blev dimissionen fejret ved et stort arrangement på Scandic CPH Strandpark, hvor både hoteldirektører og repræsentanter fra Scandics ledelse var med til højtideligheden. Flere af de 20 deltagere har allerede undervejs i uddannelsesforløbet taget skridtet og har indtaget lederroller i Scandic Danmark.  

For mere information, kontakt venligst: 
Gunnvør Dalsgaard, Communication & Content Manager, Scandic Hotels Denmark 
Email: gunnvor.dalsgaard@scandichotels.com 
Tlf.: +45 28477405 

Anna Mouritzen, Communication & Content Manager, Scandic Hotels Denmark 
Email: annakirstine.mouritzen@scandichotels.com 
Tlf.: +45 25444243 

Documents

Images

  • FutureLeader@Scandic.jpg

Tilmeld dig her

Jeg godkender, at Scandic Hotels Group håndterer mine personlige oplysninger. Se under Brugsbetingelser og fortrolighedsvilkår for at læse mere om, hvordan vi håndterer personoplysninger.

Tak skal du have. Du vil modtage en e-mail for at aktivere dit abonnement.

Contact