Scandic er endnu engang kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads Til Mangfoldighed
Danmarks største hotelkæde er endnu engang Danmarks mest mangfoldige arbejdsplads. Det står klart efter den prestigefyldte prisuddeling torsdag aften. Great Place To Work begrunder kåringen med bl.a. hotelkædens store fokus på deres arbejde med inklusion og mangfoldighed, hvilket også har betydet, at arbejdspladsen repræsenterer mere end 100 forskellige nationaliteter.
Den imponerende pris kommer i forlængelse af flere års topplaceringer. Således vandt Scandic også mangfoldighedsprisen (tidligere inklusionsprisen) i 2015, 2018, 2019 og var ligeledes nomineret i 2023. I 2017 vandt de desuden prisen for Danmarks Bedste Arbejdsplads blandt store virksomheder. Kåringen sker på baggrund af Scandics medarbejderes egne besvarelser i den årlige trivselsmåling.
”Vi er helt ekstremt stolte af endnu engang at modtage mangfoldighedsprisen. Hele Scandics kultur bygger på, at der skal være plads til alle, så prisen har en helt særlig betydning for os. Det er utroligt vigtigt for os, at alle vores medarbejdere trives, og det er er fantastisk at se, at vores kontinuerlige fokus på inklusion, udvikling og trivsel gør en forskel. Tusind tak til alle vores dygtige medarbejdere” siger Anne Mette Pedersen, HR Direktør hos Scandic.
Udover den flotte mangfoldighedspris kan Scandic også bryste sig med fortsat at være blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser blandt store virksomheder, her kom de nemlig på en imponerende tredjeplads. I denne kategori løb hotelkæden med andenpladsen i hhv. 2018, 2019 og 2023 og kom på førstepladsen i 2017.
Om Great Place to Work
Great Place to Work er en analyse- og konsulentvirksomhed, der arbejder for at skabe et bedre samfund ved at hjælpe arbejdspladser med at blive bedre. Det danske kontor blev etableret i 2001 og offentliggør hvert år Danmarks bedste arbejdspladser. Det er 23. gang, Great Place to Work kårer Danmarks bedste arbejdspladser. I år har ca 200 danske virksomheder haft modet til at prøve at komme på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser
For mere information, kontakt venligst:
Christine Gjødsbøl Jensen, Head of Communications & Marketing, Scandic Hotels Danmark
Email: christine.jensen@scandichotels.com
Telefon: +45 602 462 64
Gunnvør Dalsgaard, Communications & Content Manager, Scandic Hotels Danmark
Email: gunnvor.dalsgaard@scandichotels.com
Telefon: +45 284 774 05